Hent appen og lyt videre
Hent 24syv-appen for at lytte til alle episoder fra Radio24syv og mange flere podcast.
Den Korte Radioavis
Radio24syv
Det sidste ord
Den Korte Radioavis • 31 Oct • 2 min.
I knapt halvanden måned har vi talt om et væld af dagsaktuelle emner. Det har været vildt fedt, lidt skræmmende, men allermest meget meningsfyldt. Madam Blå er simpelthen imponeret over niveauet af debatten og imponeret over hvor reflekterede og sjove lyttere hun har haft. Hun har grædt og grinet bag mikrofonen og tusind tak for det. I dag samler vi op. Hvad fik du ikke sagt? I dag får lytterne det sidste ord. Tak for nu fra Madam Blå.
Det lange træk
Den Korte Radioavis • 30 Oct • 55 min.
Kirsten siger ”væk med de sure miner”, men Rasmus og Nina ødelægger den gode stemning. Hvem skal f.eks. have plakaten med Hassan Preislers penis? De har brug for et nyt system og kører efter Dymo-reglen, det gælder også Speaker-Allan. Hvordan er det gået, siden de sidst har haft besøg af ham? Er der noget, han har lyst til at fortælle? Er det et nyt cowboyslips, han har på? Han står i et akut problem pga. en emsig bibliotekar, så Kirsten er nødt til at gøre noget drastisk – for hans egen skyld! Kirsten har en overraskelse, hun har ryddet op i sin sofa, hvor hun fandt sidste kapitel af Amerikanske Billeder af forfatteren, foredragsholderen, vildmanden, entreprenøren og fotografen, Jacob Holdt. Jordens største røvhul, Sofie Gråbøl, har udtænkt det lange træk og sætter Kirsten skakmat. Men hvem vinder og taber i sidste ende? Nina kommer tilbage og… bliver rigtig gode venner med Zissel. Og så får Allan forklaret, hvorfor det hedder et han- og hunstik, og hvad søstrene saks betyder.
Ulla Pias tænder
Den Korte Radioavis • 29 Oct • 54 min.
Nina ringer til doktor Manniche med en forespørgsel, for hun er helt desperat efter at slippe af med Zissel. Det er er den sidste Satirsdag, og trekløveret Kirsten, Rasmus og Zissel har hygget sig på Pastis, mens Ninas prioriteter er helt hen i vejret. Dansk Folkeparti må have fået sig en ordentlig overraskelse, da de hørte om Radio 4’s programmer, som nu også tæller ”Tro på det” med Isam B. Apropos at tro på det, er der så noget Zissel gerne vil fortælle? Speaker-Allan er helt nede, han har brug for hjælp af de økonomiske rådgivere Kirsten og Rasmus. Men er han moden nok til at få hjælp? Er han klar til at komme ud af sin gældsspiral? Det kræver et lille offer… Og så er der et glædeligt gensyn med de to originale originaler Bim og Bum!
It's Zissel, bitch!
Den Korte Radioavis • 28 Oct • 54 min.
Kirsten Birgit vil gerne have en forpulet afgørelse, hun er så uendelig træt af den farce, og vil bare gerne vide, hvad der skal ske? Norge er afhængig af det! Rasmus er enig, men hvad er de enige om? Islamisk Stats leder er dræbt, men hvilken robot gjorde det? Der er kamp om pladserne i studiet, for mens Nina var låst inde på toilettet har Zissel overtaget. Men hvad vil hun egentlig? Det store chok er, at folk ikke har vidst, hvor ofte der bliver truffet beslutninger på den måde som det er sket med radioen. Men hvis der er sket en fejl, er hun så ikke interesseret i at få det belyst? Har hun forandret sig? Og har hun nogensinde set en tomat med briller? Speaker-Allan er mut, hvad er der med ham? Han indlæser et speak til endnu et kapitel fra Anne Linnets krimi ”FUCKED”. Det spidser til med Nina og Zissel, så Kirsten Birgit må spørge sig selv – hvad ville Mattias Tesfaye gøre?
En aften i foie gras'ens tegn
Den Korte Radioavis • 25 Oct • 55 min.
Kirsten Birgit og Rasmus interviewer byens spidser, der nyder bæredygtig foie gras på Restaurant Clou. De skal løbe stærkt, så man må håbe, de har pakket kartoffelmelen til de svedige baller.
Post-it-demokrati
Den Korte Radioavis • 24 Oct • 54 min.
Alt skal væk når radioen lukker, så folk går og klunser ting. Men if you like it, put a post-it on it! Britta Nielsen er i retten, og hun er i Kirstens øjne en helt, for hun har gjort opmærksom på et samfundsproblem. Det eneste dumme hun har gjort var at tabe sig så meget på flugt, at hun kom til at ligne en runken rosin. Kirsten har hørt, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund vil starte et nyt parti, men folk vil jo kun have forskellige nuancer af Socialdemokratiet. Kirsten har en plan til hvordan hun ikke bliver ansigtsgenkendt, men Rasmus forstår ikke problemet, for han har ikke noget at skjule. Men kan han bevise det? Torben Sangild ringer med et forslag, men vil Kirsten tage imod gaven? Og så er Nina ved at klippe interviews sammen fra en aften i foie grasens tegn.
En kæmpestor skrivebordstomat
Den Korte Radioavis • 23 Oct • 54 min.
Det er gået præcis, som Kirsten Birgit har sagt, det ville gå. Alt hvad hun siger kommer til at ske, det bliver Radio LOUD, der kommer til at sutte den op fra DAB. Kirsten ringer til Simon Emil Ammitzbøll-Bille for at høre hvilke partier, der har bejlet til ham nu hvor han har forladt Liberal Alliance. Rasmus og Kirsten kan ikke blive enige om radioens lukning er en dum, dum situation eller det bedste, der kunne ske for dem. De er heller ikke helt enige om det skyldes Kirstens uvilje mod konstruktive nyheder, eller at de havde glemt at skrive om satirens troldspejl og lært af Puty Pies metoder. Kirsten prøver at muntre Rasmus op med en LOL-video af Mette Frederiksen i Aftenshowet, og Søren Fauli kommer forbi med en ny forretningside. Ville han give den en på satiren, hvis han havde muligheden for det? Og er han en rigtig skrivebordstomat?
Let's get loud
Den Korte Radioavis • 22 Oct • 55 min.
Ejerkreds Allan er tilbage for at undersøge arbejdsgangene på redaktionen. Og i et forsøg på at fikse den dårlige stemning, har han medbragt et USB stik i en konvolut. Men gårsdagens foie gras aften sidder stadig i kroppen, og det ender med at blive for meget for Rasmus. Hans uheld er dog kun et ud af mange, der er årsag til det slukkede lys i Mikael Bertelsens øjne. Han er nemlig blevet gjort til grin af en hjemløs, og så er det dagen, hvor Radio24syvs fremtid bliver afgjort. Men Kirsten er ligeglad, for hun skal ikke sutte den op fra DAB. Hun har til gengæld gjort sig nogle tanker om Cityringen og en ældgammel hulahopring, som er så knivskarpe, at de kan publiceres direkte i Berlingske. Til sidst lettes stemningen, da Kirsten finder Bizarro Huxi i Debatten. Spørgsmålet er bare, hvem Bizarro Rasmus er.
Skal vi lege oplyst demokrati?
Den Korte Radioavis • 21 Oct • 55 min.
Kirsten Birgit ryster tristessen af sig, for som sædvanlig har Folketinget ikke forstået en skid af det hele med deres administrative fratagelse af syrienkrigeres statsborgerskab. Har de slet ikke hørt om magtens tredeling? Karen Thisted ringer, hun vil bare ha’ lov til at sige, at hun er så ked af alt det folk siger om Jan Stage, hun kendte ham, og han var en gudsbenådet journalist. Rasmus har været i Legoland - landet med verdens bedste legetøj. Men Kirsten mener ikke, at det er legetøj for børn, de kan ikke holde sig til reglerne, og de præmisser der er sat. Som om en Lego-manuel eller Grundloven bare var et forslag. Det er ikke en leg, for Kirsten kan huske dengang verden var presset og det liberale demokrati var under pres, det kan Rasmus ikke. Han har aldrig haft noget at kæmpe for. Christina Egelund fra Liberal Alliance stopper, hun kan ikke mere. Men Kirsten ved en ting eller to om hvad Christina Egelund har foretaget sig, siden hun fik en ny formand. Og så er der nyt om erhvervsminister Simon Kollerup! Kirsten læser højt fra tidende om den meget ordentlige mand. Han taler stadig flydende tysk!
Bon voyage Billy
Den Korte Radioavis • 18 Oct • 54 min.
Stemningen er nede, det er gråt både udenfor og indenfor i studiet, og Kirsten Birgit har taget sit rejsebornholmerur, der tikker livet væk, med på arbejde. Mikael Bertelsen kommer forbi, han kan ikke finde sin holder til clips, men måske kan det hele være lige meget. I det mindste har Kirsten Birgit oplevet Jan Stages to fingre skrive på en skrivemaskine, så har hun da det at se tilbage på. I dag skal Kirsten bevise, om hun har trænet en hamster til at sidde urørligt i en kop. Brødrene Price har meldt afbud til Kirstens foie gras-aften, så hun mangler flere af byens spidser og ringer derfor til Hella Joof. Kender hun til depression?
Hent 24syv-appen for at lytte til alle episoder fra Radio24syv og mange flere podcast.
Hent appen og lyt videre
Hent 24syv-appen for at lytte til alle episoder fra Radio24syv og mange flere podcast.
Følg Den Korte Radioavis
Hent 24syv-appen, så kan du blive opdateret, når der er nyt fra Den Korte Radioavis.