Hent appen og lyt videre
Hent 24syv-appen for at lytte til alle episoder fra Radio24syv og mange flere podcast.
Fitness M/K
Radio24syv
#222 The game changers (og Fitness M/K takker af)
Fitness M/K (Radio24syv) • 24 Oct • 54 min.
Så er det slut. Det sidste Fitness M/K program på Radio24syv er lavet. Vi har brugt det på at forsøge gøre det, som ligger os mest på sinde, nemlig at rydde op i pseudovidenskab. Denne gang i form af en form for review af Netflix dokumentaren (eller rettere propaganda filmen) "The Game Changers", hvor det fremføres at dét at undgå animalske fødevarer skulle være præstationsfremmende. Det er dog ikke et synspunkt, der kan bakkes op af de forsøg der er lavet på og til trods for dét, så forsøger man i filmen med en masse snyd at drive pointen hjem. Det bliver 0 bogart hatte herfra.
#221 Er det farligt at spise kød?
Fitness M/K (Radio24syv) • 19 Oct • 55 min.
En række nye oversigtsstudier og meta-analyser har kigget på den samlede videnskabelige litteratur for at forsøge at besvare spørgsmålet om deter usundt at spise kød, som det jo ellers ofte forstås og fremføres. Eftersom det er et spørgsmål der på mange måder er både politisk og identitetsmæssigt antændeligt, så har det været meget omtalt på internettet. Vi har professor Robin Christensen på besøg til at snakke om studierne, deres konklusioner og hvordan man når frem til dem.
#220 Roller Derby
Fitness M/K (Radio24syv) • 12 Oct • 55 min.
Roller Derby er en slags rulleskøjte-kapløb-rugby i hold og uden bold, der startede i efterkrigstiden i USA og i de sidste 10-15 år er blomstret op igen over hele verden. Sporten har en ret vild rock-a-billy inspireret æstetik og har en spøjs ting med at det er blevet en slags identitetsmarkør for venstreorienterede non-cis seksuelle kvinder. Fitness M/K har fået besøg af Juggernaut Jelly, der er en af Danmarks mest erfarne rollere. Hun tager os med på en tur hele vejen gennem Roller Derby'ens historie, regler og kultur.
#219 UFC København
Fitness M/K (Radio24syv) • 05 Oct • 55 min.
I weekenden blev det første UFC stævne afholdt på dansk jord. Fitness M/K har fået besøg af formand og næstformand fra Dansk Mixed Martial Arts Forbund, Claus Skjoldborg Larsen og Jacob Vingård til en snak om MMA, UFC og deres engagement i forhold til det nyligt afholdte stævne i Royal Arena. Vi har jo tidligere talt med de danske kæmpere i Fitness M/K, nu skal vi tale lidt om organisationen og alt det udenom og ideni stævnerne.
#218 Mountainbike
Fitness M/K (Radio24syv) • 28 Sep • 55 min.
Mountainbike er en af Danmarks og verdens hurtigst voksende sportsgrene. Vi har fået besøg af 16-dobbelt danmarksmester i mountainbike og cykelcross, Sebastian Fini, til at gøre os klogere på sportens udvikling i de senere år, hvordan kompetitive mountainbikeløb foregår og hvordan elitemountainbike ryttere træner. Kom med en tur i skoven.
#217 På Everest uden ilt
Fitness M/K (Radio24syv) • 21 Sep • 55 min.
Tidligere i år kom den første dansker på toppen af Mount Everest uden ilt (og ned igen). Det lander ham i en ret eksklusiv klub af personer og uden for en anden klub af alle dem der har forsøgt det samme, men døde i forsøget. Han hedder Rasmus Kragh og han har forberedt sig i de sidste 3-4 år på at komme op på everest med afsæt i sin baggrund som eliteløber. Han har gjort sit Everest projekt til en optimeringsopgave svarende til et løb. Han er i studiet med sin makker cadn scient Rasmus Folino, der har vejledt han på fysiologiske spørgsmål undervejs, til at fortælle om sin rejse derud hvor luften er så tynd at man dør af det.
#216 Idrætsgymnastik
Fitness M/K (Radio24syv) • 14 Sep • 55 min.
Bensving, ringe, forskudt barre, fri runde. Vi har vel alle set de overvejende meget små gymnaster fra USA, Kina og Rusland til OL kunne lave helt utroligt akrobatiske og kraftfulde udfoldelser. 6-kampen for mænd og 4-kampen for kvinder udgør den moderne idrætsgymnastik, der godt nok ikke nyder så ator folkelig udbredelse i danmark, men stadig har en stor plads i medierne, til OL og VM. Vi har besøg af Hr. og Fru Gymnastik i Danmark, repræsenteret ved Helge og Ditte Valsgaard Vammen, som har levet og åndet hvert deres liv med gymnastik, som eliteudøvere, dommere, trænere, kommentatorer og meget mere.
#215 Hydrering, salt, hypertermi og sundhed
Fitness M/K (Radio24syv) • 07 Sep • 55 min.
Der har været mange spørgsmål om hydrering og salt og hvad det betyder for træning. Vi har fået besøg af professor Lars Nybo der arbejder med termperaturbelastning og -regulering under arbejde til hverdag til at gøre os klogere på dette spændende fænomen. Undervejs får vi besvaret centrale spørgsmål som "hvor meget wveder man?", "hvor meget salt mister man i timen?" og "hvor meget vand kan man optage i timen?".
#214 Michael Rasmussen runde 2
Fitness M/K (Radio24syv) • 31 Aug • 55 min.
Michael Rasmussen er endnu en gang på besøg i Fitness M/K, for at samle op hvor vi slap sidst. Mere specifikt så kommer vi til at dykke ned i brugen af doping i cykelsport. Hvordan han først mødte det blandt italienske ungdomsryttere i 90'erne, til hvordan han første gang sprøjtede sig og til hvordan han til sidst sprang på hele baduljen ligesom alle de andre. Og naturligvis med lidt perspektiv på dopingjagten i cykelsport og hvordan man kommer til at håndtere doping i cykelsport fremadrettet.
#213 - Nicolas Dalby - fra Sharpshooter til Lokomotivo
Fitness M/K (Radio24syv) • 24 Aug • 55 min.
Nicolas Dalby er tilbage i Fitness M/K. Han har som den anden dansker haft en kontrakt med verdens største kampsportspromotion, UIFC, men blev ramt af depression og begyndte at drikke lidt for meget til at vedligeholde et liv som sportsmand. Men han fik et wakeup call og er nu tilbage og har fået en ny kontrakt og en kamp til det kommende UFC stævne i København.
Hent 24syv-appen for at lytte til alle episoder fra Radio24syv og mange flere podcast.
Hent appen og lyt videre
Hent 24syv-appen for at lytte til alle episoder fra Radio24syv og mange flere podcast.
Følg Fitness M/K
Hent 24syv-appen, så kan du blive opdateret, når der er nyt fra Fitness M/K.